Yankari

Torsdag den 6. november stod vi op kl. 4.45 og kørte så af sted mod Yankari kl. 5.55 – ja helt utrolig, men vi kom simpelthen af sted 5 minutter før planlagt, det er aldrig sket hernede før. Det var skønt at køre mens det stadig var ret køligt. Kl. 12.30, altså 6½ time efter vi var taget af sted, ankom vi til dette fantastiske sted, som vi alle havde set frem til. Vi var ret sultne, vi havde jo spist tidligt morgenmad, men vi skulle – som altid i Nigeria – jo vente før der skete noget, så vi tog os et spil Partners i skyggen. Det hele endte med vi kunne få 3 værelser, hvor der i hver er 1 dobbeltseng, (og disse var endnu ikke rengjort, så det skulle vi også lige vente yderlige på.), og da kun Agnes, fra vores værelse, var villig til at sove på gulvet, klemte vi andre 5 os sammen i sengen, puha en dårlig nat – men meget hyggeligt var det da:) Men selve stedet der var bare helt fantastisk: Det er stort og flot, og de små lejligheder vi bor i er ret nye, så værelserne er bare rigtig fine, helt lyse med en pæn seng og flot sminkebord. Ydermere – og som det allerfedeste – rendte der aber og vortesvin rundt OVER DET HELE. Det var så vildt. Aberne hoppede oven på bilerne og vores tag, og de kom helt tæt på os. Det er ikke noget problem at røre dem, hvis man vil. Mange af dem rendte rundt med deres baby på ryggen, det var bare så sødt. Problemet var så bare, at de på ingen måde accepterer kvinder, så vi piger måtte ikke gå med mad udenfor, for så var der stor sandsynlighed for, de ville overfalde os. Nu gik det så sådan til, at vi medbragte vandmeloner og bananer. Når man bærer dem ind på værelserne, skal man passe meget på, at aberne ikke ser det, for hvis de gør, så vil de følge efter os hele vejen ind i vores rum. Jeg ved ikke om aberne så det, men mens vi havde været væk fra værelserne i et par timer, er der en eller flere aber, som har åbnet vores vinduer udefra (ja, de nye bygninger er flotte men meget upraktisk lavet – og det ved medarbejderne godt!) og kravlet ind på vores værelse. Da Janni og jeg er på vej op mod lejligheden mødte vi en mand som sagde ”You came with watermelon, right? – That’s the biggest mistake you’ve ever made. A monkey entered your room.” Janni og jeg skyndte os derop og ganske sandt: Aberne havde invaderet vores værelse, og de havde spist vores bananer og vandmeloner. De var jo kommet ind af vinduet, så gardinet var helt beskidt. Der var smadrede vandmeloner og bananrester ud over hele rummet, hele sengen samt tøj, dyne- og pudebetræk var fuldstændig indsmurt i banan, melon og abelort. Vi havde nogle meloner til at ligge ovenpå skabet og det havde de bestemt fundet ud af: Op af væggene og selvfølgelig også i hele sengen var der abefodspor og det, som var tilbage ovenpå skabet var to halve meloner. Det var BARE et vildt syn kan jeg fortælle jer, og det var selvfølgelig også ret surt at alt var beskidt, værelset lignede en svinesti, og at vi havde ikke mere frugt tilbage, men vi måtte godt nok også grine af det, det var nu ret sjovt. Så kan vist for alvor sige vi levede sammen med aberne. Fra nu af skulle vi være rigtig varsomme, når vi gik ud af døren, for aberne holdte virkelig øje med os, og på et tidspunkt nåede jeg også kun LIGE at smække døren i hovedet på aben, ellers havde den indtaget vores rum. Men det mest fantastiske, som vi selvfølgelig havde glædet os så meget til, var: WIKKI WARM SPRING. Her på Yankari var en ubeskrivelig fantastisk dejlig kilde, med det reneste klare, koralblå vand jeg nogen sinde har set og en temperatur på 31 grader. Da det jo er en kilde, er der en strøm, som man lige så stille kunne lade sig flyde med af, og ovenover os var der den mest frodige grønne natur, palmer og flotte træer, det var bare paradis.