Sidste dag paa Hope

Torsdag den 30. oktober varen ualmindelig torsdag for Maja F og mig. Normalt er vi jo hjemme i villaen om torsdagen, for fx at gøre rent, vaske tøj osv., og der skulle også gøres rent denne torsdag, men Maja og jeg skulle hen på skolen – vel og mærke for sidste gang – fordi de om fredagen havde en lille midtterm holiday, og derfor var der ingen undervisning. Så vi tog altså af sted torsdag i stedet for fredag. Vi var jo de eneste, som skulle af sted, så det var helt rart at prøve kun at køre 20 minutter for at komme på arbejde, frem for 5 kvarter som vi jo plejer. Vi blev selvfølgelig ikke tvunget til at komme denne torsdag, men lærerinden, der for øvrigt hedder Salome, ville bare rigtig gerne at vi kom, og vi syntes jo også selv, at tiden på skolen var kort nok, så vi ville gerne af sted. Da vi kom var eleverne i gang med en lille test, og ja, de er altså stadig kun 7-8 år, nogle endda kun 6, så vi satte os bare ned og ventede, men der gik ikke lang tid før jeg kunne se, der virkelig var en af pigerne, som havde brug for hjælp. Hun fattede absolut intet af det der foregik. Et eksempel på en opgave var, at de skulle udfylde de tomme huller, altså kunne opgaven se sådan ud: 10, 110, 210 ____, ____, ____, 610, men denne lille Mafeng, som hun hedder, havde bare skrevet alverdens tilfældige og usammenhængende tal på linierne, der absolut ingen mening gav. Da jeg satte mig ned hos hende, indrømmede hun også – efter jeg havde spurgt hende et par gange – at hun ikke forstod noget af det. Jeg prøvede så godt jeg kunne at forklare hende, hvad det gik ud på og hjalp hende med de enkelte opgaver. Det var så ekstremt svært for hende, og det tog hende så lang tid før hun fandt frem til det rigtige svar. Jeg snakkede med lærerinden om det bagefter, og hun fortalte også, at hun ofte må give hende nogle specialopgaver, fordi det de andre elever lærer simpelthen er for svært for hende. Salome sagde også, at hun ønskede hende ind i Primary 1, altså klassen lige under, for hun hørte slet ikke til herinde, men det ville forældrene ikke ha’. Hernede er det jo sådan, at man kan springe en klasse eller to over hvis man synes, man kan undvære dem, og det har Mafengs forældre så valgt, at Mafeng skulle gøre, hvilket er forfærdelig dumt. Det er ligefør Primary 1 også er for svær for hende, ville jeg skyde på. Ja, det er simpelthen for dumt af de forældre, og så er det jo tydeligt, at det udelukkende handler om, det skal lyde fint og flot, at deres datter har sprunget direkte til Primary 2. Da eleverne havde haft et lille frikvarter tog Maja og jeg over, og vi startede med at lære dem en dansk sang, for det vidste vi, de gerne ville… De var også rigtig dygtige:) da det så blev tid til at gå hjem, fortalte vi dem, at vi ville komme om 1½ uge igen for at sige helt farvel, men vi ville ikke komme og undervise mere. Vi sagde midlertidigt farvel, og idét vi gik hen mod Chris, som var kommet for at hente os, kom en af de små drenge løbende hen til os, stak en seddel i hånden på mig og løb tilbage igen. På sedlen stod der ”Goodbye ”Anti” Maja, Goodbye ”Anti” Lina” (på engelsk udtaler de jo mit navn, som var det med i.)
Det var en rigtig god afslutning, og jeg må også hellere fortælle, at der om onsdagen – dagen før – var kommet en fotograf for at tage billeder af Maja og jeg sammen med lærerne og børnene. Det var bare helt fantastisk:)