Blue compound - droemmeland

Og så var det bare en helt fantastisk søndag eftermiddag, nu skal I høre hvorfor. Der er to danske volontørpar hernede, som også bor i Jos. Det ene par er omkring 50 og det andet måske omkring 40, de bor på den samme compound kaldet ”Blue Compound” og de havde simpelthen inviteret til eftermiddagskaffe – KUN os danskere. Nej, hvor var det bare dejligt. Det var ikke et dansk hjem – men det var tæt på. Der var rent og pænt, og de havde den mest dejlige have med en grøn græsplæne. Og så var det eftermiddagskaffe i ORDENTLIG forstand, vi var inviteret på: Der var nybagte boller, kager og cookies, sodavand og kaffe. EJ hvor var det bare skønt, og vi kunne kun sammenligne det med juleaften. Da havde dækket op ude i haven, og vejret var jo bare så lækkert, og så kunne vi snakke dansk konstant, helt uden at fornærme nogle. Jeg kan fortælle jer vi nød det. Det var ligesom at være til en familiefødselsdag midt om sommeren, og selvom vi ikke anede hvem disse mennesker var kørte snakken bare, for vi forstår jo hinanden og står i den samme situation – på trods af, at det ene par har været i Nigeria i 15 år i alt og det andet i 8. Det yngste par har to dejlige danske børn, som selvfølgelig bor med dem og som går på en amerikansk skole hernede. Det andet par havde ikke børn, hvilket også gjorde dem lidt mere ”frie”, og da vi spurgte dem om de havde tænkt sig at vende permanent tilbage til DK (de er nogle gange hjemme i nogle uger om sommeren) måtte de indrømme, at det nok ikke var deres intention. Det er virkelig vildt at tænke på, men de gør godt nok et stort stykke arbejde, så det er rigtig flot. Vi var der i godt to timer, og tiden fløj bare afsted - ”Åh no” tænkte vi bare da Chris kom og hentede os. Hold op det var en dejlig eftermiddag.