Hver dag bliver jeg bekræftet i, hvor rige vi er i DK og hvor godt vi alle sammen har det. De problemer vi ofte tumler med derhjemme, ser pludselig minimale og luksuriøse ud, når de bliver sat i perspektiv. Meeen der er alligevel mange ting som jeg dagligt savner og glæder mig til at komme hjem til. Der er også mange ting, som I derhjemme gerne må beholde for jer selv, og som jeg egentlig ikke gider hjem til. Jeg har her lavet en top 10:
Ting jeg savner:
- Kød (kylling) – proteiner i det hele taget(vi lever næsten som vegetarer)
- Rugbrød, Kellogs Cornflakes, Skummetmælk, FRUGT!!(Hvidt toastbrød, discount cornflakes, mælkepulver og udelukkende banener kan altså ikke (opveje mit savn)
- Skrubbehandsker(denne sol giver sørme meget død hud, lyder det lækkert?)
- Glattejern(mit hår er sååå sund – og sååå grimt, ha ha!)
- Vandhaner med rindende vand(at hente vand i brønden giver gode armmuskler, ganske glimrende, men det er bare ikke i nærheden af rent)
- Aftaler, som bliver holdt til tiden(De kan planlægge nok så mange møder, men kommer de til tiden? Det tror jeg ikke! Sidste gang var de 1½ time for sent – uden nogen grund.)
- Tilgængeligt Internet og min egen com.(Ja! Som en stor fejl kom det aldrig i vores villa – og det kræver VIRKELIG tålmodighed når man tager på nigeriansk netcafé.)
- Hårkur(Solen tørrer det ud, og brønd-vand gør det beskidt)
- Almindelig god manér (har de seriøst ikke udbredt meget af hernede)(”Kan jeg byde på en vingummibamse – som jeg selv har glædet mig til at sætte tænderne i og som har været to uger undervejs fra DK.” ”Nej okay, du tager bare halvdelen af min pose – det er okay.”
- Mit danske tøj og mine smykker(tak for hjælpen Bedste! Men efter 1½ måned i genbrugstøj formår man simpelthen ikke længere at føle sig pæn.)
Ting jeg IKKE savner:
- Kulhydrater(som førnævnt: Vi lever ikke af andet – mindre lækkert i længden)
- Efterårsvejr og vintertøj(her bliver vejret jo bare bedre og bedre)
- Vinterdepressioner(godt nok er vi her i regntiden, men det kan solen ikke tage sig af – den kommer frem alligevel.)
- Lange skole- eller arbejdsdage(disse er lige tilpas lange, så man ikke når at blive depri inden man når hjem)
- At være nødt til at klæde sig nogen lunde eller bære makeup for at gå uden for en dør(Ha ha! I skulle bare se os! Hvor er det let at være ligeglad :D )
- De ekstremt dyre, danske priser(NEJ TAK! Her er ting som tun, ost og fisk ekstremt dyrt, men det er da rart at kunne købe en pakke kiks for 2,50 kr. ik? )
- Stres og jag(ja, det er jo nærmest ulovligt hernede, og alt kan undskyldes med ”Nigerian Time” - så jeg kender hermed ikke længere til ordet stres.)
- Rygere, der ikke viser hensyn(Det er alligevel det optimalt BEDSTE ved Nigeria – ikke en eneste ryger har jeg set, det er jo meget syndigt hernede, og du godeste hvor er det skønt!)
- At skulle være alene for at kunne grine af andre(ja, det er bestemt ikke for at være ond, men hvor er det bare praktisk at de ikke forstår dansk nogen gange, hehe!)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar