Hope Private School

Onsdag den 8. oktober var det min første dag på skolen Hope. Det er en skole, hvor de har playcalss, nursery og primary – men ikke secondary. Dvs. der er helt små børnehavebørn og så op til alderen 11-12 år. Hernede starter børn jo i skole når de er omk. 3 år. Maja, som også arbejder der samme tid som jeg, og jeg blev enige med lederen om, at vi blot kunne ”observere” de to første dage, da vi ikke vidste hvilken klasse vi havde lyst til at undervise. Denne dag skulle vi så være med i nursery, hvilket er de yngste skoleklasser – Maja gik ind til dem på 3 og jeg til dem på 4, og der må jeg godt nok indrømme, mit hjerte smeltede. At se 19 sorte, små, søde børn klædt i ens, blå skoleuniformer, stå der oppe ved tavlen og pænt vente på at læreren gav dem lov til at sætte sig ned, det var virkelig en kær oplevelse:) De virkede bare til at være SÅ velopdragne, og de var rigtig gode til at lytte til, hvad læreren sagde. Fx gik hun meget op i, at de skulle sætte sig ned uden at skratte med stolene, og taget deres alder i betragtning var de virkelig dygtige. Desuden sagde hun ”hov I har da ikke hilst pænt på ”Anti” i dag” (hernede bliver lærere – ja faktisk alle, der er ældre end sig selv, kaldt for Anti) og med det samme rejste de sig alle op fra deres bitte små gule, røde og blå stole, kiggede på mig og sagde ”Goodmorning Anti – how are you today?” Læreren begyndte så småt at undervise dem i nogle tal på tavlen, men kort efter blev hun kaldt udenfor af lederen, og så skyndte hun sig bare at give mig kridt og pegepind i hånden og bad mig om at fortsætte – og så var hun væk! Jeg hilste ordentlig på dem, tog pegepinden og pegede på tallene samtidig med jeg råbte dem op, hvorefter alle børnene så gentog efter mig. – Men den søde sund var kort… Disse børn har jo også øjne i hovedet og kunne jo altså godt se jeg var hvid og ikke så ud som dem, så da der var gået nogle få minutter og læreren ikke var kommet tilbage gav de sig til at larme – virkelig for alvor. De skubbede til hinanden, rendte ind til Majas klasse, som dog også kun er adskilt fra min klasse med en ganske tynd, halvåben skillevæg, og når en af børnene spurgte om han/hun måtte gå ud og tisse, opvakte det virkelig kædereaktion – og selvfølgelig skulle alle børnene så tisse på samme tid, og jeg skal jo give dem lov da de stadig er så små. Det var ét stort renderi, og jeg kunne på ingen måde få dem til at sidde stille eller holde mund. De er jo vant til at blive slået – og hernede er det virkelig det eneste effektive middel, desværre, men de ved godt at sådan en hvid som mig normalt ikke vil slå, så der var bare MINUS respekt overfor mig. Men læreren var heldigvis vildt sød. Hun var bare rigtig interesseret i os, og da hun kom tilbage sagde hun til mig ”ja, I kan ikke lide at vi slår børn, vel?” Og jeg svarede selvfølgelig nej, og vi blev enige om, at det nok var derfor de ikke havde så meget respekt for mig. Hun vidste også godt, at vi opdrager børn på to ret forskellige måder. Hun slog dem ikke hårdt mens jeg så på, de fik bare lige et par dask over fingrene, men flere gange hørte jeg hende sige til dem, at de ville blive slået når jeg var gået. Pænt nok af hende at skåne mig for det syn, men det er simpelthen ufatteligt, at de tror det er den mest rigtige måde at opdrage på. Men som lærer var hun nu også rigtig god. På et tidspunkt skulle de male i deres malebøger, og hun gjorde SÅ meget ud af, at de ikke måtte tegne uden for stregerne, og de var virkelig dygtige. I det hele taget kan de noget mere end jævnaldrende hjemme i DK – men det er jo klart når de starter så tidligt. Desværre var det ikke alle, der havde råd til malebøger, så nogle af børnene måtte bare sidde og kigge på, at de andre hyggede sig. Inde i Majas klasse var der 3 ud af 12, som havde et hæfte – resten kunne bare få lov til at sidde og glo! Hende læreren, som var i Majas klasse var knap så eksemplarisk. Hun bad børnene gentage de bogstaver og tal hun råbte op, og hvis ikke de gjorde det ”ville de brænde op i helved,” sagde hun til dem. Hvad er det for noget at proppe i hovedet på små børn?