En fantastisk loerdag

Jeg sidder netop nu paa netcafeen, og jeg har vaeret saa super smart at glemme mit indlaeg til bloggen derhjemme. (Har ikke faaet lagt det paa mit USB stik.) Flot Lena! Men I kan lige hoere lidt om vores fantastiske HIKING...

Lørdag d. 27 var den fedeste dag. Jeg stod op 5.45 for at sætte vand over til havregrød. 6.30 spiste vi og derefter tog vi så af sted på hiking, til området Boda. Vi kørte 45 min. Inden vi ankom, og meget af vejen var meget bumpet, men det var det hele værd. Noget af det første vi ankom til var en flod, og den skulle vi altså over for at komme videre, så vi smøgede bukserne godt op, tog skoene af og tog hinanden i hænderne så vi lavede en kæde – stenene var meget glatte, så det var let at falde, og så gik vi ellers lige så forsigtigt over. Vi kom alle tørre over på den anden side, så nu må vi bare håbe vi ikke får orm, som dette vand hernede jo let kan give os. Turen var knap så stejl som sidste gang, men udsigten var mindst lige så fantastisk. I miles omkreds var der kæmpe bjerge og klipper og selv gik vi skiftevis mellem tårnhøje majsplanter og kæmpe kaktusser. Området var utrolig ”rocky” så vi skulle passe meget på ikke at vrikke om. Lige meget hvor vi gik, om området var fladt eller bakket var det bare så smukt – en udsigt man virkelig skal til Afrika for at opleve. Men det var VIRKELIG ”ingenmandsland” vi var kommet til. Der var så øde så øde, og så alligevel. Hvornår er det rigtig øde i Afrika? Det var i hvert fald ikke øde nok til, at der ikke kunne bo nogen derude. Mens vi gik mellem højt krat og store kaktusser – ja næsten inde i en jungle, fremkommer pludselig nogle små lerhytter med stråtag, og nogle sorte mennesker træder frem og hilser os – ”Sanu.” Det var virkelig AFRIKA! Rigtige lerhytter som man forestiller sig, ja ét sted vi kom til havde de endda en mini-lerhytte til deres høns samt en kaktusindhegning til deres geder. Ved siden af hytten sad konen med to sten og forsøgte at male korn til hvede. Det var så vildt, jeg kunne slet ikke forestille mig, at nogle mennesker kunne leve derude. Det viste sig, at Eunices (vores værtsmor) bedstefar engang var gift med to kvinder. Da han så blev kristen skilte han sig af med den ene, og hun boede nu herude i denne ”landsby.” Vi mødte ikke hende, men hendes mand. Han sad blot op af et træ og så rigtig gammel og grå ud. Vi hilste på ham, og gik blot 10 skridt længere, og hold op en flot udsigt der fremkom. Det var helt ekstremt. Der var de største, flotteste bjerge langt ude i horisonten, og ellers var vi omringet af smuk natur med kæmpe kaktusplanter og rigtig ”Løvernes Konge” træer. Det var virkelig flot, og selvom et billede siger mere end tusind ord, må jeg desværre skuffe jer med, at de billeder vi har taget slet ikke kan sige nok. Med en af lederne i landsbyen i spidsen for at vise vej, travede vi videre og endte ved et vandhul. Heri var det reneste kildevand som var lige til at drikke. Det ekstremt vilde var blot, at menneskene rundt i dette landsby-jungle-agtige-område skulle gå denne lange vej for at få noget rent drikkevand. Det er så vildt at tænke på vi derhjemme bare kan gå hen til en vandhane, åbne den og så er der rindende vand. Mens sveden løb ned af ryggen på mig, blev jeg fyldt med så utrolig mange indtryk. Udsigten kan ikke nævnes nok gange – og kan desværre heller ikke beskrives med nok ord. Men på den faste jord stødte vi også ind i mange sjove ting. Som sagt var der majsplanter i lange baner, der var planter med bønner, chilli samt noget de kalder jam. Det vokser som kartofler og smager LIDT deraf, det er bare meget tørt og næsten ikke til at spise. Men hernede er det en livret for de fleste. Vi så også de planter som de laver vores SLIMY MAD med. – Dem må de godt holde for sig selv. Bedst som vi troede turen var ved at være til vejs ende, og området efterhånden blev lidt mere ”beboeligt” blev vi præsenteret for en skole, som Africa Adventure byggede sidste sommer. Africa Adventure var et hold på, ligesom os, blandede danskere og nigerianere, som tog 3 uger hertil for netop at bygge denne skole. Det var et flot stykke arbejde i forhold til, at det var bygget på godt 10 dage – og ikke mindst i forhold til det vi er vant til at se hernede.