Musebo

Jeg kan ellers også love jer for, vi lever i et musebo. Flere gange har jeg siddet alene på værelset og pludselig piler der en mus hen over gulvet, og utroligt nok gider jeg ikke engang skrige mere. Sidste gang kiggede jeg bare på den, og snart var den væk igen. Jeg gik alligevel ud til Shinu fra komiteen, som så lurede lidt rundt på værelset, men som selvfølgelig ikke fandt den. De er ret gode til at gemme sig. Det klamme er så bare, at Katrine (som jeg altså deler værelse med) her den anden aften lige skulle åbne sin skuffe, og op sprang en mus og piblede hurtigt hen over sengen, og væk var den igen. Hvordan den er kommet i hendes skuffe ved vi ikke, for den er virkelig tætsluttet på alle sider og kanter, men ja! De er her jo overalt. Det er efterhånden også nogle enorme kakelakker vi møder her. Jeg ved præcis, hvor de holder til i køkkenet og de kommer frem lige så snart man forlader køkkenet og lyset går ud.