Model School

Tirs. 7 oktober var jo andendagen på handicapskolen, og hold da op for en dag. Det får jeg svært ved at sætte ord på. Den undervisning de får er bare alt andet end acceptabel – men der er jo ikke meget at gøre, når der sidder 20 handicappede og slår hinanden, spytter på hinanden, griner af hinanden osv. og kun én enkelt lærer til at undervise. Men det er simpelthen blot fordi, de ikke kan sige nej til nogen, som ønsker at gå på den skole. Men alligevel – lærerne kunne godt trænge til at få et lille kursus i, hvordan man rent faktisk underviser på den bedste måde. Det nytter i hvert fald ikke noget at stå med hovedet begravet i en bog eller ind i tavlen, når man forsøger at få børnenes opmærksomhed og lære dem noget, men lederen af skolen er heldigvis fantastisk til at håndtere det, og vi blev hurtige enige med hende om, at nu når vi alligevel er der, kan vi ligeså godt dele børnene op i grupper og lade dem få mest muligt ud af det på den måde. 3. dag vi kom gjorde vi dette – og det blev meget bedre. Janni, Katrine og jeg tog nogle af de mest ”svage” med indenfor, delte dem op så vi fik en lille gruppe hver og gik så i gang med at tegne og skrive lidt med dem. De fleste af dem vi havde har ekstremt svært ved at lære, og kun få’ af dem taler, så der er nok af udfordringer. Blot at få dem til at blive siddende på sin plads kan være svært. Lederen på skolen, Nenrot, er bare så flink og venlig, og hun er virkelig god til at udtrykke, hvor taknemmelig og glad hun er for, at vi kommer. Den er en stor lettelse, som hun siger. Hun fortalte desuden, at skolen er 20 år gammel, og hun var startet som leder for 3 år siden, og der havde skolen absolut INTET. Ikke engang noget at sidde på. Hun har bedt til Gud og har fået så meget hjælp, fortalte hun, bl.a. fra andre volontører, som lavede lidt bænke og borde til skolen osv. Børnene skal jo helst bære uniform, og det er der ikke mange forældre der har råd til, så der er også nogle af børnene som er ”sponsoreret” af venlige sjæle, som så betaler for deres ophold. Nenrot er et fantastisk eksempel for os, børnene og alle andre lærere hun ligger så meget energi i at lære børnene noget, og som et kæmpe plus er hun bare rigtig sød ved dem.
De fleste af børnene kommer fra meget fattige hjem, og derfor møder mange også sulte op, hvilket bevirker lav koncentration. Derfor har skolen lavet en madordning, hvor børnene kan købe en lille portion middagsmad for 5 Naira – det er altså 25 ører. TÆNK LIGE OVER DEN! Kun halvdelen af børnene får penge med i skole, så når de sidder og spiser må resten af staklerne bare sidde og kigge på. Det er simpelthen ufatteligt, og det mest ufattelige er, at jeg lige nu sidder midt iblandt elendighederne som man normalt kun hører om i TV. – Ja, vores 25øre er endda ved at blive afskaffet fordi den intet er værd – ik? Man kan vist rolig sige den ville gøre gavn hernede