Tid til nye arbejdspladser

Så blev det tid til første dag på den nye arbejdsplads. Mandag og tirsdag skal jeg være på ”Model School,” som er en skole for physically challenged” (her må man ikke sige handicappet). Kvinden, som leder stedet er bare så fantastisk rar og venlig, hun er rimelig struktureret (normalt IKKE kendetegnende for nigerianere) og så er hun letforståelig. Her er både døve og andre med forskellige handecaps, såsom downssyndrom, damp, nogle er retarderet, autister osv. Vi – Janni, Katrine og jeg, skal kun have med disse at gøre, da vi jo af gode grunde ikke kan undervise døve. Alderen strækker sig ca. fra 7-17 år, men der er lige et par som falder udenfor, fx en stor, sød, tyk mand på 25. Desuden deltager lærerindens mor, som altså er 65, også i undervisningen fordi hun ikke kan læse osv. Hun går med stok og ser ret gammel og slidt ud, og pludselig, da vi passede hende udenfor på vej ind i klassen, kunne vi godt høre det sprøjtede lidt omkring hende – og hurtigt kunne vi også se en våd pøl under hende. Hun stod simpelthen bare, ret op og ned og tissede midt ude blandt os alle. Ih, hvor må da bare ha' løbet hende ned af benene – men den lange kjole kunne sikkert tage det værste, smil!! Skolen starter kl. 8 og i løbet af dagen skal de igennem bøn, sport, counting/math, story reading, writing og art. Det meste af dagen observerede vi mest, men til sidst havde de virkelig brug for vores hjælpende hånd – de er jo alle sammen ekstremt langsommme til at lære, og det var også helt fantastisk at prøve at ha denne kontakt med disse børn – som for øvrigt var så ekstremt glade for at se os, de overfaldede os nærmest alle sammen. Jeg havde jo aldrig forestillet mig, at jeg skulle arbejde sådan et sted, men jeg tror det bliver godt – og det giver i hvert fald en masse udfordringer, og så må jeg indrømme, at noget helt fantastisk ved at arbejde der er, at vi kan gå dertil og derfra. = Vi er fri for at sidde 14 mennesker tætklemt i en lille bus når solen bager ind på os, og vejene får os til at bumpe ind i hinanden konstant. Det betyder også, at vi er næsten en time før hjemme end alle de andre – for arbejdspladserne ligger ret spredt, så de første, der bliver hentet sidder i bussen 1½ time. Det bliver spændende at se, hvordan det hele udvikler sig.